Postecoglou om Ten Hag: Altid nogen, der er under pres
Søndag går det løs i Premier League, når Tottenham og Manchester United tørner sammen – derfor blev Ange Postecoglou også spurgt ind til Erik ten Hag fredag.
Der venter et kæmpe Premier League-brag søndag.
Her gæster Tottenham nemlig Old Trafford, hvor Manchester United venter.
Det er dog nogle tamme Røde Djævle, der venter, da Erik ten Hag og kompagni er uden sejr i sine to seneste kampe mod henholdsvis Crystal Palace og Twente.
Således blev Spurs-boss Ange Postecoglou også forholdt sin trænerkollega i netop Manchester United på pressemødet fredag forud for kampen.
– Der er altid en eller anden manager, der er under pres. Der må være et roterende hjul med alle vores ansigter på, og hvem end det lander på får skylden i en uge eller to, fortæller Postecoglou og fortsætter.
– Han [Erik ten Hag, red.] har gjort det rigtig godt. Han bliver ved med at snakke om, at han har vundet to trofæer, og det er ikke uden betydning.
– Alle siger hele tiden, at det er alt, jeg behøver at gøre, men der forventes altid noget mere bagefter. Det er et svært job [at være manager, red.].
– Men det er altid svært at tage til Old Trafford. Uanset hven der er manager, så har de en meget overbevisende hjemmebane, men det er en kamp, vi er klar til, lød det fra Spurs-bossen ifølge BBC.
Du kan se braget mellem Manchester United og Tottenham søndag klokken 17:30, når kampen vises på See og Viaplay.