Eriksen blev både helt og skurk: Jeg giver dem et mål
Christian Eriksen spillede en stor rolle, da Manchester United onsdag aften måtte dele i porten med upåagtede Twente i Europa League.
Fra helt til skurk.
Sådan gik det onsdag aften for Christian Eriksen, da Manchester United delte med Twente i Europa League.
Den danske landsholdsstjerne lagde ud med at score et smukt mål, men i anden halvleg kapitaliserede hollænderne på et skidt boldtab af Eriksen – og det fylder klart mest.
– Det er dejligt at få scoret, men den største følelse kommer til at være, at jeg giver dem et mål. Jeg tror, at vi, som i alle situationer hvor modstanderen scorer, kunne have stoppet situationen før.
– Det er ikke godt nok af os, at vi ikke får stoppet ham meget før, så får jeg bolden, og så bliver min beslutning for langsom og tilmed den forkerte beslutning.
Du så lidt forundret ud over, at du blev skiftet ud?
– Det var egentlig kun på grund af fejlen, det var ikke så meget, at jeg blev skiftet ud – det respekterer jeg. Det er bare en pisse træls følelse at give dem et mål, fortalte Christian Eriksen til Disney+.
Eriksen gik fra helt til skurk i stor United-skuffelseDet var Christian Eriksen fjerde kamp fra start for Manchester United i træk.
Næste gang De Røde Djævle skal i ilden er i Premier League, når Tottenham gæster Old Trafford på søndag.
Den kamp kan du se på See og Viaplay, når den sparkes i gang klokken 17:30.