Premier League

Medie: Liverpool jagter Leverkusen-trio

Liverpool gjorde ikke meget væsen af sig i sommerens transfervindue, men det kan Merseyside-klubben nu revanchere.

FLorian Wirtz og Jeremie Frimpong jubler over Leverkusen-scoring.
Foto: Thilo Schmuelgen/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Federico Chiesa var eneste nye man på Anfield denne sommer.

Selvom Liverpool kunne se sin umiddelbare Premier League-konkurrenter opruste som vanligt, så forholdt Merseyside-klubben sig i ro.

Det kan der dog blive lavet om på næste sommer, og det kan meget vel gå ud over de tyske mestre.

Ifølge CaughtOffside har Liverpool nemlig udset sig ikke én, ikke to men hele tre af spillerne hos Bayer Leverkusen.

Ikke overraskende er det stjerneskuddet Florian Wirtz, der først nævnes, og selvom han vurderes at koste cirka 100 millioner euro, så er det ikke nogen selvfølgelighed, at Liverpool kan få fingrene i ham – selvom de menes at være villige til at betale den pris – en pris der vil sætte ny transferrekord i Liverpool.

Wirtz tiltrækker sig nemlig også interesse fra både Real Madrid og Bayern München.

Mens 21-årige Wirtz potentielt kan blive den dyreste spiller i Liverpool, så forholder det sig ganske anderledes med hollandske Jeremie Frimpong, som Liverpool har tænkt sig at hente som erstatning for Trent Alexander-Arnold, såfremt klubbens nuværende højreback forlader klubben ved kontraktudløb til sommer.

Frimpong har ifølge mediet en frikøbsklausul på bare 40 millioner euro, selvom hans kontrakt løber helt til sommeren 2028.

Sidst mand er argentinske Exequiel Palacios, som også tiltrækker sig interesse fra Arsenal og Chelsea.

25-årige Palacios, der grundet skader blot har spillet 11 minutter i denne sæson, dækker den centrale midtbane, og han menes at koste i omegnen af 60 millioner euro.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P