Europa League

FCM-stjerne trænede for sig selv dagen før EL-brag

Oliver Sørensen var at finde på træningsbanen tirsdag, men han trænede ikke sammen med holdkammeraterne.

Oliver Sørensen i aktion for FC Midtjylland hjemme på MCH Arena i Herning.
Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Oliver Sørensen bliver næppe klar for FC Midtjylland, når Hoffenheim gæster MCH Arena onsdag aften i Europa League.

Den 22-årige viceanfører kom ud til tirsdagens afsluttende træning lang tid efter de andre spillere, og Sørensen luntede bare rundt for sig selv.

Træningen var åben for pressen de første 15 minutter, men inden tirsdagens træning blev cheftræner Thomas Thomasberg spurgt til status på Oliver Sørensen.

Thomasberg ønskede dog ikke at kommentere på Sørensens skade, men meget tyder på, at cheftræneren må undvære fynboen, som også missede søndagens kamp mod Randers.

Til gengæld kan Thomasberg og FCM glæde sig over, at profilen Emiliano Martínez melder sig klar til Hoffenheim, efter at han måtte udgå i weekenden.

Onsdagens opgør mod Hoffenheim er første kamp i dette års Europa League. Kampen fløjtes op klokken 21 og kan ses på Disney+.

Godt nyt fra FCM: Profil melder sig klar til Hoffenheim

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P