
Godt nyt fra FCM: Profil melder sig klar til Hoffenheim
Han blev skiftet ud af weekendens kamp mod Randers, men nu meddeler FC Midtjyllands Emiliano Martínez sig klar til onsdagens Europa League-kamp.

Emiliano Martínez udgik efter 69 minutter med en slag i søndags, da FC Midtjylland var på besøg i Randers i 3F Superligaen.
Midtbanespilleren har været i kamp mod tiden, for allerede onsdag skal midtjyderne i kamp igen, når Hoffenheim venter i Europa League.
Men fans af FCM kan ånde lettet op. Til den afsluttende træning tirsdag melder Martínez sig klar til kamp.
– Det var bare et slag. Lige nu mærker jeg stadig smerte, men med hjælp fra lægestaben skal jeg nok blive klar til den næste kamp.
Martínez døjede med skader i sidste sæson, og der bliver også trukket store veksler på midtbanedynamoen.
Men det trives han med, fortæller han.

– Det har været en hård start på året. En skade er altid svær, nu spiller jeg mange minutter, og det er glæder jeg mig over.
– Jeg har selvtillid og er et godt sted rent fysisk. Jeg håber det fortsætter sådan, udtaler Martínez til Campo og resten af den fremmødte presse tirsdag formiddag i Ikast.
FCM’s kamp mod Hoffenheim fløjtes op klokken 21.
