– Kunne som minimum have lavet hattrick
Magnus Mattsson havde mange store chancer, da F.C. København mandag aften slog AaB 2-0 i Parken, hvor midtbanekreatøren dog kom på tavlen.
AaB gjorde sit bedste for at forsvare sig mod aggressive F.C. København i Parken mandag aften.
Til trods for den nordjyske forsvarsindsats, endte det med en hjemmesejr til FCK, der vandt 2-0.
AaB kæmpede forgæves: FCK sejrer efter drømmemålDe to målscorere fra hovedstadsklubben blev Magnus Mattsson og Mohamed Elyounoussi, men førstnævnte mente bestemt, at han kunne have slået sit navn fast på måltavlen mere end en gang.
– Det var en super lettelse (at score, red.). Det var et udtryk for, at jeg ikke gik ned med nakken, og at jeg stadig forsøgte at score et mål, selvom man brænder en chance
Hvis vi kigger på størrelsen af de chancer, du havde i aften, står du så her og føler, at du godt kunne have lavet et hattrick?
– Som minimum. Sådan er det nogle gange, jeg ved, at Graulund (Peter, red.) også ved, hvordan det er at misse store chancer en gang imellem, sagde Mattsson alt sammen efter kampen, da han blev mødt af TV2’s journalist og Peter Graulund.
Og det var vigtigt, at Mattsson fik prikket hul på bylden, for FCK har brug for pointene, hvis de skal holde trit i toppen af 3F Superligaen.
Med sejren stryger ‘Løverne’ op på den foreløbige tredjeplads i Superligaen, hvor man blot er et enkelt point bag AGF og tre point efter FC Midtjylland.
Næste gang FCK skal i aktion i Superligaen er søndag den 29. september klokken 18:00, når man tager turen til Vejle, der med al sandsynlighed har en ny træner i spidsen for mandskabet.