2. Division

Cheftræner: Hvorfor er vi ikke mere ambitiøse i 2. division?

Aarhus Fremads cheftræner Morten Dahm Kjærgaard drømmer om, at ambitionerne for 2. division skrues meget højere op.

Morten Dahm Kjærgaard kigger ud fra Aarhus Fremads trænerbænk
Foto: FotoTrine
Dette er en historie, du kun får på campo.dk

Der er et potentiale, som ikke forløses i 2. division.

Sådan lyder det fra cheftræner Morten Dahm Kjærgaard, som mener, at der er sket et markant niveauløft i 2. – og 3. division, som ignoreres.

For ham er det uforståeligt, at man ikke drømmer større på vegne af klubberne i landets tredjebedste række.

– Man burde at skrue ambitionerne og kravene op til holdene i rækken. Man kunne starte med TV-pengene og flere udskiftninger i rækken, men det kan jeg jo ikke være helt sikker på, når jeg ikke er ekspert på området. Men nogle gange kan jeg godt tænke “Hvorfor er vi ikke mere ambitiøse i 2. division?”

– Jeg tror virkelig, at man kan løfte flere akademispillere, der kommer fra akademiklubber, som de ikke selv har plads til. Men så kommer de ud til divisionsklubberne, hvor der virkelig bliver gjort et stort stykke arbejde, fortæller Kjærgaard til Campo.

Cheftræneren hæfter sig ved, at flere og flere klubber bevæger sig i en professionel retning i 2. divisionen, og man har aldrig solgt så mange spillere til Sverige og Norge, som man gør i dag.

Alle skuffer over tid

Niveauet er ikke meget højere i NordicBet Ligaen end i 2. division ifølge Aarhus Fremads træner. Her bruger han Kolding IF og B.93 som eksempler på oprykningshold, som gør det godt i NordicBet Ligaen.

Vi skuffer jo to yderligere spillere, end man gør i de to bedste rækker i Danmark

Morten Dahm Kjærgaard

Derfor kan det ærgre cheftræner, at han bliver nødt til at skuffe flere af sine spillere, fordi man kun må have seks spillere på bænken til kampene i 2. divisionen.

– Vi har mange super spillere i vores trup. Og problemet er, vi kan ikke have mange med på bænken, da vi kun har tre udskiftninger per kamp. Det vil sige, at vi skuffer jo to yderligere spillere, end man gør i de to bedste rækker i Danmark, udtaler Morten Dahm Kjærgaard.

Dermed kræver det ordentlig mandskabsbehandling fra trænerteamet, som bygger på to vigtige elementer ifølge cheftræneren: Åbenhed og ærlighed.

– Vi skal sige tingene, som de er. Det nytter ikke noget at pakke tingene ind. Så vi er med på, at der selvfølgelig er spillere, som bliver skuffede. Det er vi ikke bange for, men vi er bare opmærksomme på, at alle bliver behandlet lige godt, understreger cheftræneren.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P