
Stor Barca-bet: Ny stjerne ude i fire-fem uger
FC Barcelona må se bort fra Dani Olmo i den kommende tid, efter han søndag blev skadet i opgøret mod Girona.

Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix
FC Barcelona må klare sig uden Dani Olmo i den kommende tid.
Således oplyser den catalanske storklub mandag på X, at den kreative offensivspiller har pådraget sig en skade i sit højre baglår.
Det forventes, at skaden holder ham ude i de kommende fire til fem uger.
Skaden opstod Barcas udesejr på 1-4 over Girona søndag.
Her nåede Dani Olmo at notere sig for en enkelt scoring, inden han efter en times spil måtte forlade banen.
Den 26-årige spanier blev hentet til Barca efter sommerens EM-slutrunde og har siden noteret sig for tre scoringer i tre kampe.
Den catalanske storklub må nu tage hul på Champions League uden sin nye stjerne.