3F Superligaen

Frustreret Tverskov trods sent point: Vi kan gøre det bedre

Jeppe Tverskov reddede et sent point til FC Nordsjælland mod Randers, men anføreren var ikke tilfreds efter kampen.

Jeppe Tverskov jubler
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Jeppe Tverskov sikrede et point til FC Nordsjælland i det femte minuts overtid mandag aften mod Randers.

Alligevel var midtbanespilleren, som røg i midterforsvaret undervejs i kampen, ikke tilfreds med udbyttet efter kampen.

Nordsjællænderens indsats manglede kvalitet, lyder det.

– Vi får et point på en ikke særlig god præstation.

– Jeg synes ikke, vi spiller specielt godt i stort set hele kampen. Vi har bolden en del, udmærket første halvleg, men efter de scorer, og de stiller sig ned, så kan man mærke, at det egentlig passer dem okay.

Jeppe Tverskov jubler
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

– Så jeg tror, når vi analyserer, så kigger vi på det, som en frustrerende kamp, hvor vi trods alt får et point med, udtaler Tverskov til TV2 Sport efter kampen.

FC Nordsjælland var hjemme på kunstgræsset i Farum, men spillet flød ikke, som man ellers er vant til på Right to Dream Park.

– Det var en frustrerende følelse, hvor vi spiller og spiller, men ikke rigtig kommer frem til noget.

– Jeg tror bare, vi ved, vi kan gøre det bedre. Vi kan spille så hurtigt på et underlag, som det her. Jeg tror, det er det, der er frustrerende. Vi havde øjnet tre point, og det fik vi ikke, slutter Tverskov.

FC Nordsjælland er nu på 12 point i 3F Superliga og indtager syvendepladsen.

Vanvittigt! Sen scoring sikrer pointdeling i Farum

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P