
Tidligere FCM’er assisterer i Thorups pligtsejr
Jess Thorup og FC Augsburg fik søndag stor glæde af en af sine nye signings i løbet af sommeren.

Jess Thorup og Augsburg er på tavlen.
Den danske cheftræner fik søndag eftermiddag kørt sin første sejr i den nye Bundesliga-sæson i hus.
Det gik ud over oprykkerne fra St. Pauli, som gæstede WWK Arena, hvor en tidligere 3F Superliga-kending blev afgørende.

Første halvleg var ikke nogen fodboldmæssig stor oplevelse, men alligevel skulle Augsburg nok have taget føringen med indtil pausen.
Jess Thorup fik sin føring bare to minutter inde i anden halvleg, da Samuel Essende iscenesatte Marius Wolf, som åbnede ballet med sin scoring til 1-0.
Med godt og vel 25 minutter tilbage af opgøret kom den tidligere FC Midtjylland- og Brentford-midt Frank Onyeka i oplæggerens rolle, da nigerianeren lagde op til Phillip Tietz, som gjorde det til 2-0.
St. Pauli fik reduceret små 10 minutter efter takket være Carlo Boukhalfa, men det var ikke nok, da Yusuf Kabadayi fik lukket og slukket til 3-1 dybt inde i dommerens tillægstid.
Med sejren kryber Augsburg op på en foreløbig tiendeplads i Budnesliga med fire point efter sine første tre kampe.