Trods 0-2-føring: ‘VK’ og Hermansen sætter sejr over styr
Crystal Palace var nede i sækken hjemme mod Leicester, men så kom Jean-Philippe Mateta i omdrejninger.
0-2 er den farligste føring.
Det måtte Victor ‘VK’ Kristiansen, Mads Hermansen og resten af Leicester-holdet sande lørdag eftermiddag.
Her så det nemlig længe ud til, at Premier League-oprykkerne kunne høste sine første tre point i denne sæson, men sådan skulle det ikke blive.
Det startede – som så mange andre Leicester-kampe før – med, at Jamie Vardy løb i dybden og få sekunder senere kunne fejre sin scoring til 0-1.
Wilfried Ndidi var oplæggeren, og i anden halvleg skulle nigerianeren ikke bruge mere end ét minut på at gentage succesen, da nigerianeren spillede sin holdkammerat Stephy Mavididi helt fri foran mål, før englænderen nemt kunne fordoble Leicester føring.
Derefter skulle Crystal Palace heller ikke bruge meget mere end ét minut, før Jean-Philippe Mateta stemplede ind i opgøret og reducerede til 1-2.
I tillægstiden fik Leicesters midtstopper Conor Coady dummet sig, da den 31-årige englænder begik straffespark.
Her stod Mads Hermansen overfor Mateta, som dog usvigeligt sikkert sendte den tidligere Brøndby-keeper den forkerte vej og sikrede Crystal Palace et point.
Med det uafgjorte resultat er begge mandskaber fortsat uden sejr efter sine første fire kampe, hvor begge hold har to point.
Se alle mål og highlights i videoen over artiklen.