Bevidst Barca-strategi: Vi efterlader huller
I FC Barcelona er man verdensberømt for både sit akademi og derefter evnen til at få de unge spillere implementeret på førsteholdet – og det hele er naturligvis ganske velovervejet.
Marc Bernal, Pau Cubarsi, Lamine Yamal.
Ansu Fati, Pedri, Gavi.
Der hersker ingen tvivl om, at man i FC Barcelona er exceptionelt gode til at producere store talenter.
Men mindst lige så vigtigt er det, at den catalanske storklub også tør at give den næste generation af stjerner spilletid i en tidlig alder.
Barca-sportsdirektør Deco fortæller nu, at det at give de unge spillere chancen er en del af en velovervejet strategi i klubben.
Og hvis man gør det godt nok, så er det faktisk nærmest aldrig en grund til at gå ud og bruge penge på nye spillere.
– Det er altid bedre ikke at tage ud på markedet, hvis man har kvalitet derhjemme.
– Når vi planlægger, så efterlader vi huller til de unge spillere (i truppen, red.). Fort, Cubarsi, Fermin. Så Lamine og Bernal, som altid ville have fået deres chance, siger Deco ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano.
Pau Cubarsi, Lamine Yamal og Marc Bernal er alle faste spillere i den catalanske storklub, selvom de blot er 17 år gamle.
Sidstnævnte har dog pådraget sig en alvorlig skade, som kommer til at holde ham ude af holdet i lang tid. Det kan du læse mere om i artiklen nedenfor.
Barca-komet opereret efter skrækskade: Lang pause