International Fodbold

Som amen i kirken: Kane lyner England til sejr i kamp nr. 100

Harry Kane gav tirsdag aften England og Wembley noget at juble over, da landsholdsanføreren scorede i sin kamp nummer 100 for det engelske landshold.

Harry Kane fejrer sin scoring for det engelske landshold mod Finalnd i Nations League på Wembley.
Foto: Peter Cziborra/Reuters/Ritzau Scanpix
| Wembley Stadium | 10 sep 202420.45
England
England
v u v t v
2 : 0
Slut
Finland
Finland
v v t u t
H. Kane
57′
H. Kane
76′

Harry Kane scorer på Wembley – og vand er vådt.

Den engelske landsholdsanfører kunne tirsdag aften fejrer et stort jubilæum, da Bayern München-stjernen for 100. gang i sin karriere repræsenterede The Three Lions.

Det markerede Harry Kane ved at banke to kasser ind bagved en chanceløs Lukas Hradecky i det finske mål, da Finland gæstede London i Nations League.

Harry Kane fejrer sin scoring for det engelske landshold mod Finalnd i Nations League på Wembley.
Foto: Peter Cziborra/Reuters/Ritzau Scanpix

Efter en tør første halvleg fik England – og Harry Kane – bedre tur i den i anden halvleg.

Da der var spillet 57 minutter forsøgte den engelske landsholdsanfører sig først med et akrobatisk saksespark, som dog blev afværget af Hradecky.

Bare 20 sekunder senere var der ikke noget at stille op for den finske målmand, da Harry Kane smadrede bolden ind via overliggeren efter et vævert træk over til højrebenet.

Det var det selvsamme højreben, der fordoblede den engelske føring, da A-landsholdsdebutanten Noni Madueke spillede bolden på tævrs til Kane, som bankede bolden ind til 2-0, som også blev kampens slutresultat.

Således har Harry Kanes målkonto for det engelske landshold også sneget sig op på 68 fuldtræffere i sine hidtil 100 kampe.

Med 2-0-sejren har England fået en forrygende start på Nations League med to sejre ud af to mulige.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P