
FC Midtjylland må undvære landsholdsangriber mod FCK
FC Midtjylland må se bort fra Adam Buksa til weekendens brag mod F.C. København.

Lørdag går det løs på MCH Arena i Herning, når to af topkandidaterne til at vinde det danske mesterskab ramler sammen.
Således slår F.C. København vejen forbi FC Midtjylland i ‘ulveland’.
Hjemmeholdet må dog se bort fra en af sine angribere til kampen. Således er den polske landsholdsspiller Adam Buksa blevet skadet under snart overståede landsholdspause.
Det bekræfter FCM-cheftræner Thomas Thomasberg overfor Tipsbladet.
Han fortæller, at Buksa er blevet i Polen i nogle dage ekstra, mens han blandt andet modtager behandling.
– Jeg kan ikke huske, hvilken dag, han kommer tilbage, men uanset hvad bliver han ikke aktuel til FCK-kampen, siger Thomas Thomasberg.
Adam Buksa blev skadet under Nations League-kampen mellem Polen og Skotland. Her endte førstnævnte med at vinde 2-3.
Adam Buksa står noteret for tre scoringer i fire kampe i 3F Superligaen.