Hvorfor skal vi vente så længe på Matt og Albert?
Der kan ikke være to meninger om, at Albert Grønbæk nu har spillet sig ind på det danske landshold. Indsatsen på grønsværen torsdag aften mod Schweiz var solid, og holdningen udenfor er unik. Hvorfor skulle der gå så lang tid, før vi så ham i rødt og hvidt?
Albert Grønbæk
Danmark
Matt O’RileyJeg kender godt svaret.
Kontinuitet. Landsholdet er sjældent samlet og træner ikke så meget sammen, og derfor vælger man ofte spillere, der kender samlingerne og rutinerne i Helsingør. Det er i hvert fald et af de mest benyttede svar, men hører.
Men stadig.
Hvorfor skal der gå så lang tid, før vi sluser spillere som Albert Grønbæk og Matt O’Riley helt ind på det danske landshold?
Det var jo det samme med Rasmus Højlund til VM 2022
Spillere i form. Unge fremadstormende fodboldspillere med “tur i den“.
Til den netop overståede EM-slutrunde var det Matt O’Riley, der blev det helt store samtaleemne. Vel at mærke fordi han ikke blev udtaget.
Der kunne vi jo sagtens – viser det sig nu – have diskuteret Albert Grønbæk også.
Herrelandsholdet manglede ved sommerens slutrunde skarphed, kynisme og kreativitet i offensiven, og selv hvis alle kampe havde været 10-20 minutter længere, ville vi stadig ikke have scoret flere mål.
Jeg håber, at vi fremover tør tage spillere med til slutrunder noget før. Og at vi også spiller dem.
Anders Dreyer fik chancen til EM. Ingen spilletid. Han er iøvrigt ude af landsholdet nu, selvom han har fået fuld spilletid i samtlige af Anderlechts kampe i denne sæson – inklusiv Europa League kvalifikation. Han har altså ikke misset ét eneste spilleminut i denne sæson. Hård skæbne.
Jacob Bruun Larsen var også med til EM. Her fik han 10 minutter til EM i de døende minutter mod Tyskland, men også han er nu røget af landsholdet.. igen.
Og her spørger jeg så, hvorfor vi ikke havde Grønbæk med til EM, når han i foråret var Man of the Match på udebane mod Ajax i Conference Leagues Play Offs og samtidig i foråret af Eliteserien leverede otte mål og to assists i 15 kampe?
Matt O’Riley var som bekendt heller ikke med, selvom han brændte den skotske liga af hele sæsonen og leverede 18 mål og 13 assists i 37 kampe. Svært at gøre mere. Men hvem skulle han slå af?
Det er jo nemt nok IKKE at udtage Grønbæk og O’Riley, når Jacob Bruun Larsen for eksempel spillede Premier League i sidste sæson.
Men hvis vi godt ved, at vi fremadrettet vil satse på de her unge stjerner in spe, skal de så ikke med til slutrunder i stedet for spillere, som alligevel ikke får spilletid og efterfølgende – som Dreyer – ryger helt ud igen?
Det var jo det samme med Rasmus Højlund til VM 2022, hvor en skadet Jonas Wind optog en plads i VM-truppen uden at få et eneste spilleminut.
Jeg anerkender, at der er mange gode danske spillere at vælge imellem, og jeg var også selv i tvivl om O’Riley i sommer. Det er jeg ikke længere.
Jeg savner, at vi tager nogle spillere med, der er i topform, og som kommer ind i vores slutrunder med samme. Form. Og skarphed.
Nogle vi også for alvor tror på, når vi skifter dem ind, og nogle vi også vil have med på lang sigt.
Der har vi valgt dem, vi plejer.
