
Portugisisk legende hyldes med smuk tifo
Portugal spiller torsdag aften sin første landskamp siden landsholdslegende Pepe indstillede sin karriere henover sommeren, og her bliver EM-profilen hyldet.

Den portugisiske legende Pepe har trukket stikket.
Henover sommeren valgte den nu 41-årige portugiser at indstille karrieren efter en hel menneskealder som professionel fodboldspiller.
Den krigeriske midtstopper har i den grad udtjent sin værnepligt for landsholdet, hvor han står noteret for 141 landskampe, hvilket han blev hyldet for forud for torsdagens Nations League-kamp mod Kroatien.
Derudover havde de portugisiske fans på lægterne kreeret en kæmpe tifo som hyldest til Pepe, som du kan se lige her:


Pepes store bedrifter
Efter 22 år som professionel fodboldspiller har Pepe opnået et hav af ting – her kan du få et overblik!
Fakta:
- 334 kampe, 15 mål og 20 assists for Real Madrid
- 288 kampe, 17 mål og 11 assists for FC Porto
- 141 landsholdskampe for Portugal og otte scoringer
- 33 trofæer i hele sin karriere
- Europamester med Portugal i 2016
- Tre Champions League-titler med Real Madrid
- Årets fodboldspiller i Portugal i 2014
- Ældste spiller til at spille ved EM nogensinde
Du kan følge Portugals Nations League-kamp mod Kroatien på TV2 Play.