Daramy 2.0 er på vej: I FCK-truppen til testkamp
Mohamed Daramys lillebror, Abdul Daramy, indgår som den eneste U17-spiller i den trup, som F.C. København har udtaget til torsdagens testkamp mod Landskrona BoIS.
Mohamed Daramy behøver ikke nogen nærmere introduktion i F.C. København. Men får en kort en af slagsen alligevel.
Med flere danske mesterskaber, imponerende driblinger og mål – og dertil et stort salg til Ajax – fik han i løbet af relativt kort tid sat et kæmpe aftryk i den danske hovedstadsklub.
Og nu er endnu en Daramy måske på vej mod lignende bedrifter.
I hvert fald har F.C. København udtaget Abdul Daramy til torsdagens testkamp. Mohamed Daramys lillebror.
Her indgår han i en 16 mand stor trup til opgøret mod Landskrona BoIS.
Værd at notere sig er det, at han er den eneste U17-spiller, som har fundet vej til truppen.
Mohamed Daramy har i et tidligere interview med Bold udtalt, at Abdul Daramy “en god fodboldspiller og minder om mig, men han kan lidt flere ting, end hvad jeg kunne, da jeg var på hans alder”.
FCK’s testkamp mod topholdet fra den næstbedste svenske række spilles torsdag klokken 13.00 på bane 2 ved Nummer 10.
Du kan se hele FCK-truppen nedenfor
Se hele FCK’s trup her:
2 Kevin Diks
5 Gabriel
7 Viktor Claesson
8 Magnus Mattsson
9 German Onugkha
10 Mohamed Elyounoussi
16 Robert
30 Elias Achouri
31 Alex Rúnarsson (GK)
33 Rasmus Falk
41 Eliot Guindy (GK) (U19)
44 William Glindtvad (U19)
46 Tristan Panduro (U19)
48 Waylon Renecke (U19)
49 David Katlego (U19)
50 Abdul Daramy (U17)