3F Superligaen

FCK-boss reagerer efter skarp kritik: Så lavt niveau

Mandag aften smækkede transfervinduet i i Danmark, hvorefter der blev rettet en skarp kritik imod F.C. Københavns ledelse, som blandt andet blev kaldt ‘griske’ – nu har sportsdirektør i FCK, Sune Smith-Nielsen reageret.

Sune Smith-Nielsen iført blå skjorte inde i Parken i forbindelse med FCK's træning
Foto: campo.dk

– De her griske ejere, har ikke været deres opgave voksen.

Sådan lød det, da Viaplay talte med transferjournalisten Farzam Abolhosseini på deadline day omkring F.C. Københavns transfervindue.

– Griske FCK-ejere har ikke været opgaven voksen

Kritikken bundede i, at FCK havde solgt Orri Oskarsson rekorddyrt, men slet ikke brugt i nærheden af de penge, der nu var tilgængelige i klubkassen.

Sune Smith-Nielsen iført blå skjorte inde i Parken i forbindelse med FCK's træning
Foto: campo.dk

Den kritik har Løvernes sportsdirektør, Sune Smith-Nielsen nu reageret på tirsdag eftermiddag i Viaplay Sport News.

– Jeg synes faktisk, at det er ret absurd at komme med det udtryk. Jeg synes, det er dybt usagligt. Det er jeg nødt til at sige. Vi har et rigtig stort sportsligt budget i vores klub, og det har jeg et stort ansvar i at forvalte.

– De historier vil jeg slet ikke kommentere på, for det er på så lavt niveau, at det ville være forkert at gå ind i den debat.

– Vi laver et historisk salg på Orri. Vi, som klub, havde et klart ønske om, at han ikke skulle sælges i det her vindue. Vi tager i sidste ende den ansvarlige beslutning.

– Og jeg tror det er afgørende som sportsdirektør at gå ind i de sidste tre dage og ikke lade sig lokke til bare at bruge løs, fordi man kan, men at bruge den økonomi, man har til rådighed bedst muligt og ansvarsfuldt, lød det fra Sune Smith-Nielsen, som fortsætter.

– Vi går altså ikke ud på transfermarkedet og køber spillere for 20 millioner euro. Vi handler med den ansvarlighed, vi skal, og det synes jeg, vi har gjort i den her case, men lad være med at stille det op så sort og hvidt og en til en.

Onughka poserer i hvid FCK-trøje
Foto: Gaston Szerman, FCK Media

– Onugkha har hele tiden stået på vores liste fra 1. juli. Topscorer i den danske Superliga, en spiller, som vi vidste, kan præstere. Og jeg kan hilse at sige, at han virkelig gerne ville til F.C. København.

Du kan se hele indslaget i videoen over artiklen.

Orri Oskarsson-erstatningen endte med at blive German Onugkha, som man købte fri i Vejle Boldklub.

Det skifte kan du læse meget mere om lige her:

Officielt: FCK køber German Onugkha fri

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P