LaLiga

Mbappé efter første mål: Tre kampe uden mål er meget

Efter ikke at have scoret i sine tre første LaLiga-kampe kom Kylian Mbappé sent søndag aften på tavlen hele to gange i Real Madrids sejr over Betis.

Kylian Mbappé scorer sit første mål for Real Madrid.
Foto: Thomas Coex/AFP/Ritzau Scanpix

Han er i manges øjne verdens bedste angriber på verdens bedste fodboldhold.

Så går det ikke, at man ikke kan finde vej til netmaskerne, som det ellers har været tilfældet for Kylian Mbappé i hans første tid i Real Madrid.

Søndag aften blev ‘forbandelsen’ så langt om længe brudt for Mbappé, der i sin fjerde LaLiga-optræden for kongeklubben scorede begge mål i Real Madrids 2-0-sejr over Real Betis.

Mbappé indrømmer efter kampen, at starten i Real Madrid rent målscoringsmæssigt har været under par.

– Jeg har været virkelig glad siden min ankomst. Folk er meget søde ved mig – selv da jeg ikke scorede. Tre kampe uden at score er for mange mennesker ikke meget, men for mig er det meget.

– Folkene i klubben, spillerne og fansene har hele tiden stået bag mig. De stoler på, at jeg nok skal score mål for klubbens, lyder det fra Mbappé.

Nu er han i gang: Mbappé netter første LaLiga-kasser

Sejren over Real Betis betyder, at Real Madrid nu går på andenpladsen i LaLiga. Efter uafgjort mod både Mallorca og Las Palmas tidligere på sæsonen, er de forsvarende mestre dog fortsat fire point efter ærkerivalerne fra FC Barcelona, der indtil videre har gjort rent bord.

– Jeg så frem til at score på dette legendariske stadion – det bedste i verden, men det vigtigste var sejren. Efter kampen i Las Palmas vidste vi, at vi var nødt til at vinde, og det gjorde vi.

– Det var en hård kamp som alle kampe, men vi er Real Madrid, og vi fik sejren i sidste ende [..] Vi er nødt til at vinde over store hold for at få selvtillid. Vi er nødt til at spille med selvtillid og holde sammen. Andre hold vinder også, og det er meget vigtigt, at vi også gør det, lyder det med en slet skjult henvisning til FC Barcelona fra Mbappé.

Mens Kylian Mbappés første mål var et smukt sammenspillet mål, hvor særligt Fede Valverdes assist med hælen var imponerende, så var franskmandens anden scoring et straffespark, som Vinicius Junior overlod til sin nye holdkammerat.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P