FCK risikerer tilskuerstraf: Køb ikke billetter!

F.C. København råder sine fans til ikke at købe flybilletter til udekampen mod Real Betis i oktober.

FCK-spillere jubler over scoring mod Brøndby.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

F.C. København kan meget vel skulle spille udekampen mod Real Betis uden medrejsende fans.

Det får nu den danske hovedstadsklub til at fraråde sine fans at købe flybilletter og hotelovernatninger i Sevilla frem mod Conference League-kampen mod Real Betis den 24. oktober.

Det er F.C. Københavns udekampe mod henholdsvis Bayern München og Banik Ostrava, der kan ende med at koste FCK-fansene en tur til den andalusiske hovedstad.

– Efter udekampen mod Bayern München i sidste års Champions League tildelte UEFA os en betinget sanktion som følge af brug af pyroteknik på tribunen. For nylig åbnede UEFA endnu en sag på os efter udekampen mod Banik Ostrava, hvor der også blev benyttet pyroteknik.

– Derfor er der en risiko for, at F.C. København bliver idømt en straf, der gør, at vi ikke kan have udefans med til kampen mod Real Betis i Conference League, lyder det fra F.C. København.

Københavnerne forventer en afgørelse fra UEFA i næste uge, men indtil da rådes klubbens fans altså til at slå koldt vand i blodet.

FCK slutter Conference League af på svær udebane

Udekampen mod Real Betis er F.C. Københavns anden kamp i Conference League. Udekampen i Sevilla kommer 21 dage efter, at F.C. København åbner turneringen med en hjemmekamp mod Jagiellona.

Foruden Jagiellona og Real Betis skal F.C. København op mod tyrkiske Basaksehir, hviderussiske Dinamo Minsk, skotske Hearts og østrigske SK Rapid.

Skulle F.C. København blive ramt af et tilskuerforbud mod Real Betis, vil to af københavnernes tre udekampe blive spillet uden danske fans. I forvejen skal udekampen mod Dinamo Minsk den 28. november nemlig spilles uden tilskuere.

Kampen spilles på Mehdi Huseynzade Stadium i Sumgayit i Aserbajdsjan som følge af det forbud belarusiske hold har mod at spille kampe på hjemmebane.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P