LaLiga

Nu er han i gang: Mbappé netter første LaLiga-kasser

Kylian Mbappé skulle bruge fire LaLiga-kampe, før den franske verdensstjerne kunne skrive sit første LaLiga-mål på CV’et.

Kylian Mbappé fejrer sin scoring mod Real Betis.
Foto: Susana Vera/Reuters/Ritzau Scanpix
LaLiga | Runde 4
| Estadio Santiago Bernabéu | 1 sep 202421.30
Real Madrid
Real Madrid
u v u v u
2 : 0
Slut
Real Betis
Real Betis
u u v u v
K. Mbappé
67′
K. Mbappé
75′

Det kan godt gå hen og blive grimt for resten af LaLiga.

Nu er Kylian Mbappé nemlig kommet i omdrejninger i den bedste spanske række.

Det fik Real Betis at mærke søndag aften, da de fremmødte tilskuere på Santiago Bernabeu blev vidne til Mbappé første scoringer som Real Madrid-spiller på hjemmebanen.

Kylian Mbappé fejrer sin scoring mod Real Betis.
Foto: Susana Vera/Reuters/Ritzau Scanpix

Los Blancos fik dog lov til at arbejde for det, da det lykkedes Real Betis at holde stand helt ind til det 67. spilminut.

Derefter kunne Mbappé ikke længere tøjles, da den franske stjerne først blev iscenesat af en smuk hælaflevering fra Fede Valverde, som den 25-årige franskmand sikkert vekslede til føringsmålet – og sit første LaLiga-mål.

Små 10 minutter senere blev det endnu bedre, da Vinicius Junior brød igennem Betis-defensiven, hvorefter den vævre brasilianer blev nedlagt af Rui Silva i Betis-buret.

Straffesparket fik Mbappé også lov til at tage sig af, da han viste Bernabeu, at han også kan score fra ellevemeterpletten.

Efter 84 minutter blev Kylian Mbappé pillet ud til fordel for Luka Modric, hvor franskmanden modtog stor hyldest fra sin nye bane.

Resten af opgøret bød ikke på nogen scoringer, og således er Real Madrid nu på andenpladsen i LaLiga med otte point efter fire kampe.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P