Premier League

Torskedumt: Declan Rice-rødt koster sejren for Arsenal

Declan Rice blev skurken på Emirates Stadium lørdag eftermiddag, da han kort inde i anden halvleg modtog sit andet gule kort.

Declan Rice vises af banen under kampen mellem Arsenal og Brighton.
Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix
| Emirates Stadium | 31 aug 202413.30
Arsenal
Arsenal
v v v v v
1 : 1
Slut
Brighton
Brighton
t t v v v
K. Havertz
38′
João Pedro
58′

Både Arsenal og Brighton led sæsonens første pointtab, da de to klubber ramlede sammen på Emirates Stadium lørdag eftermiddag.

Således endte kampen med cifrene 1-1.

For Arsenals vedkommende vil man nok i høj grad kigge på Declan Rice som årsagen til, at det ikke blev til tredje sejr ud af lige så mange mulige for mandskabet fra det nordlige London.

Efter at have set Kai Havertz bringe Arsenal på sejrskurs i første halvleg, fik Declan Rice nemlig et gult kort.

Så skulle man ellers tro, at den rutinerede englænder kunne finde ud af at holde sig i skindet efter pausen, men sådan gik det ikke.

Allerede i det 49. minut fik han nemlig raget endnu en advarsel til sig, da han tjattede til bolden mens Brighton havde frispark. Og så var det ellers ud. Det er Declan Rice’ første røde kort i Premier League nogensinde.

Efter udvisningen lugtede Brighton med det samme blod – og blod fik de.

I det 58. minut sendte Lewis Dunk en præcis bold i dybden til den tidligere OB’er Yankuba Minteh, som løb fra Arsenal-forsvaret. Han brændte dog sin chance, men Joao Pedro var først over riposten, som han med lethed sparkede i mål.

Resten af kampen bød ikke overraskende primært på et pres fra Brighton, men Arsenal bed fra sig ved flere lejligheder.

Særligt Bukayo Saka og Kai Havertz var tæt på at kunne sparke bolden i mål, mens også Brighton havde flere chancer til at nuppe sejren.

Ingen af mandskaberne fik dog slået kapital af mulighederne, og de to Premier League-tophold må derfor nøjes med en pointdeler.

Se mål og highlights øverst i artiklen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P