Valgte AGF fra: Nu er han landet i Serie A
AGF var tidligere på sommeren meldt interesseret i AIK-stjernen Rui Modesto – men nu er løbet endegyldigt kørt. Han er nemlig landet hos Thomas ‘TK’ Kristensen og kompagni i Udinese.
AGF var angiveligt i dialog med AIK om købet af den angolanske stjerne Rui Modesto.
Det blev dog aldrig til noget, da den 24-årige kantspiller ikke var interesseret i 3F Superligaen.
Han ville til en større liga, og nu er han netop blevet solgt til den bedste række i Italien.
AIK-stjerne afviser AGF: Vil til en større ligaFredag eftermiddag er Rui Modesto nemlig blevet præsenteret i Serie A-klubben Udinese, som også råder over den tidligere AGF’er Thomas ‘TK’ Kristensen.
Italienerne bekræftet i samme ombæring, at den 24-årige kant og wingback har skrevet under på en fireårig aftale med Udinese.
Rui Modesto har været storspillende i den indeværende Allsvenskan-sæson for AIK, hvor det blev til 20 optrædener, seks scoringer og seks oplæg for Stockholm-klubben.