Officielt: Xabi Alonso sender stopper til Serie A
En af Bayer Leverkusens sikre sidste skanser fra sidste sæsons eventyrsfortælling er nu røget til Serie A.
Bayer Leverkusen var én kamp fra at vade igennem forrige sæson som ubesejrede.
Den eneste forhindring, der viste sig for stor, var Atalanta i Europa League-finalen.
Nu har Xabi Alonso og kompagni lavet en aftale med Serie A-klubben, da man har sendt den ivorianske midtstopper Odilon Kossounou til Bergamo.
Det bekræfter begge klubber onsdag aften.
Her fremgår det også, at der er tale om en lejeaftale, hvor italienerne dog har sikret sig en købsoption.
Således beretter transferjournalisten Florian Plettenberg, at den samlede pakke, som Atalanta i så fald betaler, kommer til at koste 30 millioner euro – det svarer til lige knap 223 milioner danske kroner.
I Bayer Leverkusens successæson var den 23-årige midtstopper tæt på fast mand i Xabi Alonsos bagkæde, hvor det blev til 21 startpladser i Bundesligaen.