Premier League

Vil have fuld kontrol i Palace: Brøndby-medejer kan ryge

David Blitzer er også medejer i Crystal Palace, men det er ikke sikkert, at amerikaneren er det meget længere. Det skriver The Athletic.

Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Der er gang i et spil om magten i Premier League-klubben Crystal Palace.

I øjeblikket ejer Eagle Football Group 45 procent af klubben, men ifølge The Athletic har investeringsgruppen med amerikaneren John Textor i spidsen afgivet et bud, som vil give dem fuld kontrol.

Og buddet skulle ifølge mediet været gruppens sidste i forsøget på at overtage klubben fuldstændigt.

The Athletic tilføjer, at Eagle Football Group anser deres bud som et, der ‘langt overstiger lignede tidligere investeringer’.

Det er endnu uvist om de tre andre storaktionærer i Palace er klar til at sælge deres andele. Der er tale om Premier League-klubbens formand Steve Parish, JOsh Harris og så David Blitzer.

Og ham vil danske fodboldfans – især dem som støtter Brøndby IF – kende. Han er nemlig en af de forretningsmænd som under Global Football Holdings ejer Brøndby.

John Textor og Eagle Football Group frygter ifølge mediet, at de nuværende medejere af Palace vil afvise deres forsøg på at overtage den fulde kontrol med klubben.

Sker det, er det forventningen, at Textor på ny vil forsøge at sælge sin andel af London-klubben. Gennem investeringsbanken Raine Group har forretningsmanden tidligere aktivt forsøgt at sælge andelen.

Raine Group har senest blandt andet stået bag salget af Chelsea og en større andel af Manchester United.

The Athletic tilføjer, at Textor i stedet kunne tænke sig at overtage Everton FC, som er i økonomiske problemer. Amerikaneren skulle angiveligt allerede være i eksklusive forhandlinger med den nuværende Everton-ejer Farhad Moshiri.

Du kan læse mere om udfordringerne i Jesper Lindstrøms nye klub her.

Uro i Lindstrøms nye klub: For risky for potentiel køber

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P