Champions League

FCM-profil var ikke med sidst: Nu føler han sig CL-klar

Aral Simsir var ikke med, da FC Midtjylland senest tog del i Champions League – men den teknisk velfunderede offensivspiller føler sig helt klar til det, der meget vel kan vente ham inden længe.

Aral Simsir driver bolden frem for FC Midtjylland.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

I 2020 var FC Midtjylland en del af gruppespillet i Champions League.

Her mødte man storklubberne Liverpool, Atalanta og Ajax.

Desværre for Aral Simsir, så måtte han se til fra sidelinjen.

– Jeg var desværre skadet, da vi var i Champions League sidst, men jeg ville nok have været omkring holdet, og muligvis udtaget. Selvom jeg var skadet på det tidspunkt, var det stadig fedt at være en del af på en anden måde, siger han til FCM’s egen hjemmeside.

Snart har han dog muligheden for at få udlevet drømmen om Champions League-fodbold.

Onsdag aften venter det første af to møder med Slovan Bratislava, og hvis Simsir og holdkammeraterne formår at trække sig ud som samlet sejrherre, så står den altså på verdens fineste klubturnering i efteråret.

Noget, som Aral Simsir for alt i verden gerne vil opleve.

– VM og Champions League ligger meget op ad hinanden. Den følelse, jeg har for FC Midtjylland efter at have været her i syv år, er svær at beskrive. Jeg er nærmest vokset op her.

– I den forstand, vil det at kunne spille Champions League med FC Midtjylland være noget af det største, nærmest på niveau med at spille VM med det tyrkiske landshold, der også ville være en kæmpestor ære.

– Jeg vil sige, jeg er klar. Nu har jeg spillet en del seniorkampe, selvom jeg godt ved, at Superligaen og Champions League ikke er det samme. Jeg står et godt sted og er i en god stime, så jeg føler mig fysisk og mentalt klar til at kunne give den maks gas. Jeg er sulten efter at bidrage til holdet, siger han.

FCM og Slovan Bratislava ramler sammen første gang onsdag klokken 21.00 på MCH Arena i Herning.

Midtjyderne er af flere eksperter blevet udråbt som forhåndsfavorit.

Returopgøret spilles præcis en uge senere.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P