Antony går fri: Tiltale i Brasilien er frafaldet
Manchester United-brasilianeren Antony slipper for yderligere tiltale i hjemlandet, hvor han har været under efterforskning for trusler og vold mod en ekskæreste.
Antony bliver ikke tiltalt i hjemlandet Brasilien.
For godt et år siden kom det frem, at Manchester United-brasilianeren stod anklaget for trusler og vold mod ekskæresten Gabriela Cavallin.
Men ifølge det brasilianske mede Globo bliver der ingen sag mod den tidligere Ajax-spiller i Brasilien.
Det brasilianske politis efterforskning har stået på i mere end et år, og Globo skriver, at begge parter er blevet afhørt, ligesom 19 vidner skulle være det.
Samtidig er flere samtaler mellem de to parter blevet analyseret af politiet i Sao Paulo.
Hændelserne, som Antony blev anklaget for, skulle være foregået i både Brasilien og England.
Undervejs i forbindelse med efterforskningen i England mødte Antony frivilligt på stationen i Greater Manchester for afhøring. Efterfølgende valgte de engelske myndigheder ikke at gå videre med sagen.