3F Superligaen

Officielt: Silkeborg sælger Andreas Pyndt

Silkeborg meddeler mandag, at klubben har solgt Andreas Pyndt til Allsvenskan.

Foto: IK Sirus

Andreas Pyndt skifter fra Silkeborg til Sirius Fotboll.

Det står klart mandag aften, hvor offensivspilleren er præsenteret i Allsvenskan-klubben.

Her har 23-årige Pyndt sat sin signatur på en aftale, som binder ham til den svenske klub til udgangen af 2028.

Pyndt kom til Silkeborg i 2023, men har aldrig nået et bide sig fast. I foråret var han udlejet til IFK Göteborg, og nu er han kommet i overskud i SIF, fortæller klubbens sportschef.

– Efter returen til SIF har der fortsat været et stykke vej til spilletid, selv om det på det seneste er blevet til startpladser mod såvel Viborg og Randers, fortæller Jesper Stüker til klubbens hjemmeside.

Foto: IK Sirus

– Vi føler dog, at vi er godt dækket ind på positionen, blandt andet med tilgangen af Mads Freundlich, og derfor har vi været åbne for at sælge Pyndt, hvis der kom en fornuftig mulighed for Pyndt, slutter Stüker.

Og Pyndt er glad for at være på plads i Sirius, og fortæller, at det var to danskere, som var med til at gøre udslaget.

– Jeg har faktisk to venner på holdet, Yousef Salech og Marcus Lindberg, som jeg har hørt gode ting fra. Siden da har jeg haft gode samtaler med træner og personale.

– Jeg føler, at der er en rigtig god plan for mig, og jeg tror, ​​jeg kan udvikle mig godt som spiller i Sirius, udtaler Pyndt til Sirius’ hjemmeside.

Den svenske avis Expressen berettede tidligere på mandagen, at Silkeborg får et millionbeløb i kassen for Pyndt. Læs mere her.

Medie: Silkeborg sælger Pyndt for millionbeløb

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P