Premier League

Medie: Fulham kigger på norsk dirigent hos nedrykker

Fulham skulle angiveligt have en nordmand på tegnebrættet i jagten på en ny seks’er.

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Fulham har fået mønt på lommen, efter at man sendte Palhinha til Bayern München.

Det er penge, som ikke bare er til pynt for London-klubben. Senest kunne man præsentere Emile Smith Rowe i klubben.

Og nu ser det ud til, at de er på vej til at hente endnu en rutineret Premier League-spiller til Craven Cottage.

Transferjournalisten Ben Jacobs kan nemlig berette, at Sander Berge er på blokken i Fulham.

Klubben skulle angiveligt stå klar med en pakke på 25 millioner pund for nordmanden, som man vil hente i Burnley.

Det sker, efter at det mislykkedes at hente Manchester Uniteds Scott McTominay, som Red Devils ikke ville slippe.

Medie: PL-klub med nyt bud på Andersen – nærmer sig prisen

Sander Berge er en rutineret herre i engelsk fodbold.

Efter fire sæsoner i Sheffield United og seneste sæson i Burnley kan han notere sig for 66 Premier League kampe, samt 68 kampe i Championship for Sheffield United.

Desuden er den 26-årige nordmand en fast bestanddel af Ståle Solbakkens norske landshold, hvor han indtil nu har spillet 46 kampe.

Mest populære

Notifications

Notifikationer