
Se den her: Dansk scoring i Sturm Graz-sejr
En ung, dansk angriber fandt vej til målet i det ottende tillægsminut, da Sturm Graz tog tre point på udebane mod Austria Klagenfurt i den østrigske Bundesliga.

Mika Biereth var på pletten lørdag aften.
Den 21-årige danske angriber stod for målet til 0-2 i det 98. minut, da Sturm Graz besejrede Austria Klagenfurt med netop de cifre i den østrigske Bundesliga.
Biereth blev sat op med en perfekt, lang aflevering og fandt sig selv alene mod mål. Herfra var der ingen slinger i valsen for danskeren, der udplacerede Klagenfurt-keeperen.
Se målet under reklamen
Sturm Graz’ første scoring blev sat ind af georgiske Otar Kiteishvili i det 71. minut, fire minutter efter hjemmeholdet brændte et straffespark.
William Bøving var også at finde på banen, og han – lige som Mika Biereth – spillede hele kampen.
