Arsenal slår hårdt ned: Bandlyser 24 fans
Arsenal har slået hårdt ned på 24 fans, som i den forgangne sæson forbrød sig både på stadion, men også online og delt karantæner ud.
24 Arsenal-fans skal ikke sætte næsen op efter at komme ind at se The Gunners spille lige foreløbigt.
Tirsdag aften har London-klubben offentliggjort, at man har bandlyst 24 personer for diskrimination.
Således har de pågældende personer fået tildelt karantæne, hvoraf tre af disse er blevet straffet for grænseoverskridende adfærd online.
I en pressemeddelelse bekræfter Arsenal, hvilke overtrædelser, de pågældende personer tildeles karantæne for.
Grænseoverskridende adfærd på stadion
- Overfald – 10
- Smædesang – 5
- Offensiv gestikulering – 2
- Racisme – 2
- Homofobi – 1
- Seksuelt overgreb – 1
Online overtrædelser
- Racisme – 1
- Antisemitisme – 1
- Grove beskeder – 1
Af de 24 personer er 10 blevet idømt ét års karantæne, imens 14 har fået tre års karantæne fra samtlige af Arsenals kampe.
Derudover meddeler klubben, at man fremover fortsat vil slå hårdt ned på lignende sager og ikke tøve med at tage kontakt til politiet, hvis det bliver nødvendigt.
Arsenal indleder sin Premier League-sæson lørdag klokken 16:00 mod Wolves.
Den kamp kan du se på TV3 Max.