Premier League

United-legende er sikker: Højlund kan score tyve mål

Skadede Rasmus Højlund får lidt opmuntrende ord fra Paul Scholes, som mener, at danskeren med den rette hjælp fra holdkammeraterne kan nå op på tyve scoringer i en sæson.

Rasmus Højlund jubler med sine holdkammerater hos Manchester United
Foto: Ritzau / Scanpix / Patrick T. Fallon / AFP

Rasmus Højlund får støtte fra den øverste Manchester United-hylde.

De Røde Djævles tidligere midtbane-maestro Paul Scholes ser et stort lys i den unge danske angriber.

Den 49-årige englænder mener, at den unge dansker blandt andet i Champions League har vist, at han kan klare sig på den store scene.

– Det er tydelige tegn på, at der er en virkelig god angriber i ham. Der er en god afslutter i ham, og vi ved, han er hurtig.

– Hvis der bliver skabt chancer for ham, er jeg ikke i tvivl om, han kan score 20 mål på en sæson, siger Scholes i et interview med Viaplay.

De flotte ord kommer fra mand, som ved en ting eller to om målfarlige angribere. Manchester United-legenden spillede blandt andet sammen Andy Cole, Wayne Rooney og Ruud van Nistelrooy.

Sidstnævnte er nu assistenttræner i klubben, og Scholes mener, det kan hjælpe Højlund med hive målsnittet op.

Danskeren scorede 16 mål i sin første sæson i engelsk fodbold, og det er ikke alle, der er imponerede over den høst.

Men det er den tidligere United-spiller.

– Jeg synes, han har imponeret. Han er en ung spiller, og han kom til England sidste sæson. Der var mange forventninger til ham.

– Det er ikke det nemmeste at gøre det. Jeg tror, at det vil hjælpe ham i den nye sæson, at han har været der i et år, siger han.

Rasmus Højlund jubler med sine holdkammerater hos Manchester United
Foto: Ritzau / Scanpix / Patrick T. Fallon / AFP

Landsholdsangriberen går ind i den nye sæson med en baglårsskade, og den blonde dansker så til hjemmefra, da United i weekenden tabte til Manchester City i Community Shield.

Det er forventet, at Højlunds lårskade holder ham ukampdygtig i seks ugers tid.

Se Scholes snakke om Højlund i videoen øverst i artiklen.

Iskold Højlund: I Skandinavien kaldes det sommer

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P