Uheldig dansker får annulleret mål i Newcastle-debut
William Osula er netop skiftet til Newcastle United, hvor danskeren lørdag gjorde sin debut i en testkamp mod Stade Brest. Her var danskeren uheldig at få et debutmål annulleret.
William Osula skiftede forleden Sheffield United ud med Newcastle United.
Officielt: Newcastle henter dansker i Sheffield UnitedLørdag gjorde danskeren så sin Newcastle-debut, da han spillede i en træningskamp for ‘The Geordies’, som mødte franske Stade Brest.
Og her var det lige før, at danskeren fik en drømmedebut, da han i det 22. minut blev sendt i dybden og køligt udplacerede målmanden. Desværre for den 21-årige dansker, var han offside.
Newcastle endte, det annullerede mål til trods, med at vinde kampen 1-0.
Osula er blevet udstyret med en lang kontrakt i Newcastle, hvor han, hvis alt går efter planen, vil være på lønningslisten til sommeren 2029.
Se det annullerede danskermål øverst i artiklen.
Newcastle henter serbisk forsvarsspiller