
Officielt: Wolves forlænger med populær træner
Wolverhampton har kort før starten på den nye Premier League-sæson bekræftet, at de giver Gary O’Neil en ny kontrakt.

Foto: Rich Storry/AFP/Ritzau Scanpix
Premier League sparkes i gang næste uge.
Og Wolverhampton tyvstarter ved at skubbe klubbens trænere Gary O’Neil lidt sikrere ned i sædet. Wolves oplyser fredag, at de har givet den engelske træner en fireårig kontrakt-forlængelse.
Og det sker et år efter, klubben ansatte O’Neil som ny træner.
Men det er ikke kun den 41-årige træner, der får en ny kontrakt. O’Neils assistent Tim Jenkins, trænerne Shaun Derry, Ian Burhnall og Neil Cutler har også fået en ny aftale.
Det samme træner-analytikeren Woody Dewar.
Wolverhampton sparker den nye Premier League-sæson i gang med et svært opgør på udebane mod Arsenal. Det er på næste lørdag.
