Officielt: Dansker skifter til hollandsk klub
Danske Jacob Trenskow skifter til hollandske SC Heerenveen på en lang kontrakt fra svenske Kalmar FF.
Jacob Trenskow følger i fodsporene på en lang række danske spillere gennem tiden.
Den 23-årige kantspiller skifter nemlig til hollandske SC Heerenveen på en lang kontrakt.
Det oplyser æresdivisionsklubben på sin hjemmeside.
Den tidligere AGF-, Horsens- og HB Køge-spiller skifter fra svenske Kalmar FF efter et år i klubben og tilhørende gode præstationer i Allsvenskan.
Trenskows kontrakt i det hollandske lyder på fire år og er kommet i hus efter en sæson, hvor den danske kantspiller har scoret otte mål og lavet syv assists i 21 betydende kampe for Kalmar.
Officielt: Newcastle henter dansker i Sheffield United