Nykøbing FC skriver med to talentfulde spillere Foto: Nykøbing FC
2. Division

Nykøbing FC skriver med to talentfulde spillere

Nykøbing FC har forstærket truppen med to unge spillere, der kommer fra henholdsvis Brøndby og Lyngbys ungdomshold.

Nykøbing FC Logo
Foto: Nykøbing FC

Nye friske kræfter til defensiven og offensiven på Falster.

Nykøbing FC har nemlig forstærket truppen med Benjamin Kold og Villads Eskildsen.

De kommer til klubben fra talentafdelingerne i Brøndby og Lyngby, begge på en to årig aftale.

Om Benjamin Kold der kommer til fra Brøndby siger manager Claus Jensen følgende:

- Han er en ung sulten spiller, der passer perfekt ind i vores unge trup. Han kommer fra et fantastisk talentmiljø i Brøndby, og skal nu til at vænne sig til seniorfodbold.

- Jeg er meget glad for, at han tror på vores projekt, og at det er lykkedes at hente ham til klubben, siger manager Claus Jensen til Folketidende.

19-årige Kold dækker primært kantpositionerne men kan også bruges i angrebet.

Foto: Thomas Lærke Jensen / Folketidende

Klubbens anden forstærkning, Villads Eskildsen, har blandt andet været anfører for U19-holdet i Lyngby. Om ham siger Claus Jensen.

- Han er en rigtig dygtig forsvarsspiller med en god spilforståelse. Han ser spillet rigtig godt og er dygtig på bolden.

- Også han kommer fra et rigtig godt uddannelsessted i Lyngby, hvor vi har hentet adskillige dygtige spillere, så jeg er sikker på, at han bliver en gevinst for os, slutter Claus Jensen.

Foto: Nykøbing FC

Begge spillere har mulighed for at få deres første minutter i benene for Nykøbing FC, som fredag aften klokken 19.00 hjemme tager imod AB.

Mest læste

Notifications

Notifikationer