Officielt: FCK henter stort sydamerikansk talent
Brandon Llana skifter til FCK’s talentakademi, når han senere på sommeren fylder 18 år. Det bekræfter københavnerne torsdag.
Der er rigtig godt gang i svingdøren i FC København i disse dage.
Løverne har netop oplyst, at de henter 17-årige Brandon Llana, som skifter fra Club Atlético Cerro fra Uruguay.
Llana har allerede fået sin debut i den bedste række i Uruguay, og han har også optrådt for det sydamerikanske lands U20-landshold.
Forsvarsspilleren fylder 18 år den 27. august, og det er først herefter, at han må tiltræde i København. I første omgang bliver han en del af klubbens U19-trup.
FCK’s talentchef Mikkel Lund Køhler siger om tilgangen.
– Han kan både forsvare feltet og forsvare på større område. Nu skal han flytte til København, og der er masser, han skal lære endnu.
– Men det er et internationalt talent, som vi glæder os enormt meget til at se udviklingen på i den kommende tid, siger han.
FCK har de seneste dage præsenteret Gabriel Pereira og Robert Silva som nye spillere i klubben. Derudover er Christian Sørensen blevet solgt til FC Midtjylland.