Conference League

– Drengene skal huske første gang de prøver de her kampe

Den rutinerede Brøndby-spiller minder sine yngre holdkammerater om, at de ikke ved, hvor mange gange de får lov at opleve en europæisk aften. Så det er med at nyde oplevelsen.

Daniel Wass med bolden i Brøndbys kamp mod FC Nordsjælland.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Den første gang kan ofte være noget specielt.

Og ifølge Brøndby-profilen Daniel Wass gælder det også, når man som purung fodboldspiller første gang træder ind på et fyldt stadion til en europæisk opgave.

Det er den udsigt, nogle af Wass’ yngre holdkammerater har torsdag aften, og midtbanespilleren håber, de unge nyder det.

– Det er fede kame, og det er kampe, de drenge, som prøver det for første gang, skal huske at nyde.

– Det kan være, der kommer mange af dem. Det kan også være, der ikke kommer flere, så de er specielle, siger 35-årige Wass til Campo og resten af pressen.

Ifølge den tidligere landsholdsspiller handler det også om, at der er mange ubekendte ved at møde europæiske modstandere.

– Det er en anderledes kamp. Det er i Europa mod et hold, man ikke er vant til at spille imod.

– Det er andre spillere, man ikke kender, som man ikke møder i weekenden, siger han.

Storklubben Legia Warszawa må ikke have deres fans med på Brøndby Stadion.

De fik de forbud mod efter stor ballade på tribunerne i forbindelse med en udekamp mod Aston Villa tilbage i november måned.

UEFA uddelte efterfølgende en karantæne på fem kampe, som altså fortsat gælder.

Det er en fordel for Brøndby i morgen aften, mener Wass.

– Det er vigtigt, vi har hele stadion for os selv. Vi skal den sædvanlige hjælp fra vores fans, som er vigtig for os. Det får de også dernede i næste uge, siger han.

Den rutinerede midtbanespiller skiftede tilbage til Brøndby tilbage i 2022. Det er i alt blevet til 165 kampe i de blå-gule farver.

Wass hylder midtbanekollega: Har fundet hinanden godt

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P