Bech bag bænkning: Derfor starter Slotsager ude
Tobias Slotsager har været henvist til bænken de seneste to kampe. Og det skyldes udelukkende sportslig hensyn, forklarer klubbens sportsdirektør.
Tobias Slotsager var fast mand i OB’s bagerste geled, da klubben endnu var at finde i 3F Superligaen.
Men i NordicBet Ligaen er Slotsager startet ude i de seneste to kampe, og det har sat spekulationerne i gang om den 18-årige stopper.
For hans kontrakt udløber til næste sommer, og da der endnu ikke er afklaring om hans fremtid, så har rygterne om et snarligt skifte fyget.
Men bænkpladsen til Slotsager handler ikke om fremtiden, forsikrer Troels Bech.
– Vi ser ham gerne blive her i OB i lang tid, og når han ikke spiller lige nu, så har det ikke noget at gøre med kontraktsituationen. Det er trænerens fuldstændig berettigede valg. Det er konkurrencen i truppen, der afgør, hvem der spiller, udtaler Troels Bech til TV2 Fyn.
Hvis OB håber at indkassere en større transfersum for Slotsager, så skal han sælges i dette vindue. Der har tidligere på sommeren været bud fra en portugisisk storklub, som OB har afvist. Læs historien her:
OB har afvist portugisisk bud på SlotsagerOB er startet NordicBet Ligaen med maksimumpoint efter tre kampe. Den seneste sejr kom lørdag eftermiddag hjemme mod Hvidovre.
Per Frandsen: Jeg kunne have spillet på OB’s midtbane