Barcelona meldes enige med spansk EM-stjerne

FC Barcelona ser ud til at købe RB Leipzigs spanske EM-vinder. Det skriver transferjournalist tirsdag.

Dani Olmo ved siden af EM-pokalen efter Spaniens triumf.
Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix

FC Barcelona råder allerede over flere EM-vindere i truppen. Men snart kommer en til.

Ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano er RB Leipzigs Dani Olmo tæt på at kunne kalde sig ny spiller i FC Barcelona.

Tirsdag har en catalansk delegation anført af sportsdirektør Deco været i Tyskland for at forhandle med Leipzig og Olmo. Nu er det faldet på plads.

På det sociale medie X skriver Romano, at parterne har indgået en mundtlig aftale om et skifte, som vil sikre RB Leipzig minimum 410 millioner kroner for den 26-årige spiller.

Dani Olmo har takket ja til en seksårig aftale med den catalanske storklub, skriver Romano, og dermed synes tiden i det tyske ved at rinde for Olmo.

Han kom til RB Leipzig i 2020 fra kroatiske Dinamo Zagreb. Olmo har tidligere været en del af Barcelonas akademi, La Masia, men forlod det i 2014.

Dani Olmo er noteret for 148 kampe i RB Leipzig med 34 mål og 31 oplæg til følge.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P