Champions League

FCM-boost: Ferencvaros-stjerne melder afbud

FC Midtjylland går nogle afgørende uger i møde, hvor klubben skal forsøge at sikre sig en plads i Champions Leagues ligafase. I tredje kvalifikationsrunde venter ungarske Ferencvaros, og nu har ‘Ulvenes’ chance for sejr fået et stort boost.

Ferencvaros må undvære stjernen Barnabás Varga mod FC Midtjylland i Conference League.
Foto: Wolfgang Rattay/Reuters/Ritzau Scanpix

Tirsdag aften venter det første af to opgør i tredje kvalifikationsrunde til Champions League for FC Midtjylland.

Her tager FC Midtjylland hjemme imod ungarske Ferencvaros , der ventes at yde midtjyderne god modstand.

Derfor er mandagens nyheder fra Ungarn af den gode slags – set med FCM-brillerne på. Ferencvaros må nemlig undvære én af sine helt store stjerner.

Den målfarlige Ferencvaros-angriber Barnabás Varga, som blandt andet scorede for Ungarn ved EM-slutrunden i Tyskland, er nemlig ikke på holdkortet til opgøret.

Barnabás Varga var ellers i første omgang blevet meldt klar til at spille, men en skade betyder, at det altså ikke alligevel er tilfældet. Han er derfor ikke med i truppen til opgøret, skriver klubben.

Og det må siges at være et stort boost for FC Midtjylland. Barnabás Varga er nemlig særdeles målfarlig og noterede sig for 29 mål og 12 assists for Ferencvaros i den seneste sæson.

Kampen mellem FC Midtjylland og Ferencvaros fløjtes op tirsdag klokken 19:15 og kan følges på TV3+ og Viaplay.

FCM undgår Galatasaray i Champions League-kval

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P