3F Superligaen

Fordømmer ballade: AaB-fans står over for straffe

En bus fyldt med AaB-fans snød chaufføren, og det førte til et større slagsmål med FC Midtjylland-fans lørdag aften.

AaB han ansat Michael Tuxen Boll som ny administrerende direktør.

En bus fyldt med AaB-fans på vej til Aalborg vendte retur til Herning.

En snu fan snød bussens chauffør til at tro, at de var kørt af sted uden en af kammeraterne. Men det var ikke tilfældet.

I stedet stoppede bussen foran en bar i Herning, hvor en række FC Midtjylland-fans befandt sig. Og det førte til et stort slagsmål.

Det er en episode, som AaB tager stærk afstand fra. I en pressemeddelelse fra den nordjyske klub lyder det.

– Vi er chokerede over hændelsen og ærgerlige over, at vi overhovedet skal bruge tid på en så misforstået og uacceptabel opførsel af så relativt få mennesker.

– Men som klub nægter vi at stå model til sådanne værdier, lyder det fra Michael Tuxen Boll, der er administrerende direktør i AaB.

Michael Tuxen Boll udtrykker generel stor taknemlighed for klubbens mange fans, som støtter klubben i tykt og tyndt.

Og så er der nogle få, som står i kontrast til det. Og de kan se frem til at blive straffet, lyder det fra direktøren.

–  I det specifikke tilfælde fra Herning i lørdags er vi naturligvis parate til at uddele de sanktioner, som er nødvendige for, at der ikke kan sættes lighedstegn mellem en så skændig adfærd og så dét at være AaB-fan, siger han.

Superliga-klubben oplyser, at de efterfølgende har haft et godt samarbejde med både FC Midtjylland og myndighederne. De oplyser også, at der internt er foregået et ‘upåklageligt arbejde’.

Derudover samarbejder de med politiet, så de kan bringe de skyldige til ansvar.

Snød buschaufføren: Stort slagsmål efter FCM mod AaB

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P