Hasenhüttl opdaterer Mæhle-skade: Så ikke godt ud
Lørdag aften måtte Joakim Mæhle udgå efter bare 25 minutter på banen i Wolfsburgs testkamp mod Como – og nu er der nyt om den danske landsholdsback.
Joakim Mæhle kan meget vel stirre ind i en periode på lazarettet i Wolfsburg.
Lørdag eftermiddag kom den danske landsholdsback nemlig galt afsted i en testkamp.
Bundesliga-klubben spillede testkamp mod Serie A-oprykkerne fra Como, og efter bare 25 minutter på banen måtte Mæhle udgå på grund af en ankelskade.
Nu har Ralph Hasenhüttl dårlige nyheder.
– Det med Joakim så ikke godt ud, så vi må bare vente og se. På trods af skaden var det en af vores bedste testkampe rent fodboldmæssigt, fortæller Hasenhüttl til klubbens hjemmeside.
Åh nej, Mæhle! Skadet i Wolfsburg-testkampWolfsburg har en enkelt testkamp tilbage før det går løs i Bundesligaen.
Her møder klubben Brentford på fredag.