3F Superligaen

Frustreret AaB-kaptajn: Mangler den sidste tåspids

Mathias Jørgensen mener, AaB havde stor ære af kampen mod FC Midtjylland, som endte med et nederlag på 2-0.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Guldvinderne mod oprykkerne.

Det var status før kampen, men da der først var blevet fløjtet op, var det ikke til at få øje på. AaB havde stor ære af kampen, som de dog endte med at tabe med 2-0.

Det var derfor en lidt slukøret AaB-kaptajn Mathias Jørgensen, som talte med TV2 Sport efter kampen.

– Jeg synes, vi har en god andel af den her fodboldkamp. Så vi er de sidste marginaler, og den sidste skarphed fra, at vi kan tage noget med herfra, siger han.

Jørgensen anerkender FCM’s indsats og et resultat, som han ikke finder uretfærdigt. AaB-profilen fokuserer dog på egen og holdets spil.

– Vi kommer til mange chancer – også mig selv – hvor vi lige mangler den sidste tå for at få sparket bolden i kassen, siger han.

Mathias Jørgensen kan gøre sig gældende på flere af de offensive pladser. I dag var AaB-spilleren placeret helt fremme, hvor hans fart skulle udfordre FCM’s centerbacks.

Det gør ham ikke noget at blive rykket lidt rundt af AaB-træner Menno van Dam.

– Jeg har i de seneste to års tid spillet på kanten og har udnyttet min fart der. Men jeg er jo fleksibel og vil gerne bruges på de tre forreste positioner.

– Så jeg spiller, hvor det giver mening og træneren sætter mig. Jeg vil gerne frem til chancer uanset, hvor jeg spiller, siger han.

AaB spiller deres næste kamp næste mandag mod Viborg.

Vinderslev vil gøre AaB-midt kunsten efter og slukke tørken

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P