Avarta skriver med rutineret back fra 2. Division
BK Avarta henter Daniel Thorup, der kommer til klubben fra Hellerup IK.
Benny Gall og Avarta har endnu engang forstærket truppen frem mod den kommende sæson i 3. Division.
Klubben oplyser torsdag aften på Facebook, at Daniel Thorup henter den 28-årige forsvarsspiller, som senest har optrådt for Hellerup IK i 2. Division.
Skiftet overrasker flere. Ikke mindst Thorup selv, fortæller han i kølvandet på skiftet.
– Jeg troede egentlig, jeg skulle stoppe helt med fodbold på dette niveau, men da muligheden opstod for at forlænge karrieren i Avarta, blev jeg alligevel fristet.
– Jeg bor lige på den anden side af vejen, hvilket gør det muligt at kombinere familielivet med fodbolden, og så kender jeg også en lille håndfuld af spillerne i forvejen.
– Derudover synes jeg, at alle har været åbne og imødekommende, og det er tydeligt, at rigtig mange er her af ren kærlighed til klubben, siger Daniel Thorup.
Thorup, der tidligere bar anførerbindet i Hellerup, har ifølge over 200 kampe i 2. division, og den rutinerede højre back, som også kan begå sig i midterforsvaret, er meget klar i mælet, når det handler om hans forventninger til sæsonen.
– Sportsligt har jeg en forventning om, at vi kommer til blande os i den øverste halvdel, og så må vi se hvor langt det rækker. Jeg har selv spillet rigtig mange kampe i Espelunden som modstander, men nu glæder jeg mig også til at prøve at spille der som en del af BK Avarta, slutter Daniel Thorup.
Thorup, der fik sin fodboldopvækst i AB, har også været forbi FC Nordsjællands ungdomsafdeling. På seniorplan nåede han at få debut for AB’s førstehold, mens han også var forbi klubber som Helsingør og Hvidovre.
Thorup er noteret for to ungdomslandskampe.