LaLiga

Medie: Atletico Madrid jagter endnu end tidligere FCM’er

Efter at have været meldt interesseret i Artem Dovbyk sommeren igennem, bliver Atletico Madrid nu sat i forbindelse med en anden tidligere FC Midtjylland-angriber.

Alexander Sørloth fejrer en scoring for Villarreal
Foto: Pablo Morano/Reuters/Ritzau Scanpix

Der er i løbet af sommeren blevet skrevet meget om Atletico Madrid og Artem Dovbyk.

Den tidligere FC Midtjylland-angribers agent har dog siden antydet på det kraftigste, at det i stedet bliver italienske AS Roma, der kommer til at få glæde af seneste sæsons LaLiga-topscorer.

I stedet har Atletico Madrid nu rettet opmærksomheden mod en anden bevist målscorer i LaLiga.

I hvert fald skriver mediet Relevo, at den spanske hovedstadsklub nu har set sig lun på Alexander Sørloth, der ligesom Artem Dovbyk har en fortid i FC Midtjylland.

Den norske angriber sluttede i seneste sæson som nummer to på topscorerlisten i LaLiga, blot et enkelt mål bag Artem Dobvyk.

Atletico Madrid skulle have åbnet dialog med Villarreal om en transfer af Sørloth.

Artem Dovbyk var i FC Midtjylland fra vinteren 2018 til sommeren 2020.

Alexander Sørloth havde markant mere succes hos midtjyderne, som han var hos fra sommeren 2017 til vinteren 2018.

Mest populære

Notifications

Notifikationer