Premier League

Enzo tilbage i folden: Truppen godtager undskyldning

Sky Sports skriver, at Chelsea-truppen har godtaget den undskyldning, Enzo Fernandez har givet ved sin ankomst til klubbens træningslejr mandag.

Enzo Fernandez tager sig til håret for Chelsea
Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix

Enzo Fernandez havde måske en smule røde kinder, da han luntede ind på træningsbanen ved Chelseas pre-season mandag.

Den argentinske Copa America-vinder har været i vælten efter sin jubel i forbindelse med fejringen af trofæet.

‘Uhæmmet racisme’ kaldte Chelsea-kollegaen Wesley Fofana det. Så det har været ventet med spænding, hvordan Enzo Fernandez ville blive modtaget efter sin sommerferie.

Chelsea er på træningslejr i USA, og midtbaneprofilen skulle have givet holdkammeraterne en undskyldning ved sin ankomst.

En undskyldning som er blevet accepteret, skriver SkySports.

The Athletic skriver derudover, at den argentinske landsholdspiller som led i sin bodsgang har fortalt Chelsea, at han vil donere et ikke uvæsentligt beløb til en anti-diskriminations organisation.

Det har Premier League-klubben tænkt sig at følge op på med et tilsvarende beløb via deres egen velgørenhedsorganisation.

De argentinske spillere fejrede deres Copa America-triumf ved at synge en sang om det franske landshold med reference til, at flere af Frankrigs spiller stammer fra det afrikanske kontinent.

Det livestreamede Fernandez på sin Instagram-profil. Det fik Wesley Fofana, som udover at være holdkammerat med Fernandez, også er franskmand med rødder i Elfenbenskysten til tasterne.

Han kaldte handlingen for ‘uhæmmet racisme’.

Fernandez var hurtigt ude at undskylde for sine ord og handlinger. En undskyldning Chelsea godtog undskyldningen, samtidig med at de igangsatte en intern undersøgelse.

Chelsea godtager Fernandez-undskyldning i racismesag

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P