3F Superligaen

Brændte chancer bekymrer ikke SIF: Ikke en tendens

Særligt mod AaB i søndags var der tilløb til flere Silkeborg-scoringer end den ene, Oliver Sonne sparkede ind. Men Kent Nielsen bekymrer sig ikke over den manglende skarphed. Det fortæller han til Campo.

Kent Nielsen, Superligaen, Silkeborg IF trup mod OB.
Dette er en historie, du kun får på campo.dk

Silkeborg IF havde glemt at pakke skarpheden foran mål med i bussen til Aalborg søndag eftermiddag.

Mandskabet skabte især i første halvleg rigeligt med chancer til at bringe sig foran, og både Alexander Lind og Tonni Adamsen ærgrede sig.

Silkeborg har i alt scoret tre gange i de tre første kampe i den nye sæson. To i Superligaen og så en enkelt i 3-1 nederlaget mod Molde i Conference League-kvalifikationen sidste uge.

Holdets cheftræner Kent Nielsen hæfter sig ved, at holdet i træningskampe mod hollandske Utrecht og Zwolle scorede fem gang i det hele.

Så for nuværende er Silkeborg-træneren ikke for alvor bekymret.

– Det har ikke været en tendens med få mål. Og det er klart, at hvis tendensen bliver sådan, så er det meget tydeligt, hvad det er, man skal arbejde med.

– Vi er selvfølgelig bevidste om, at dygtighed i afgørende situationer – det er chancer – er det, som afgør, hvor mange point man får. Og det er det, vi slider med, siger han til Campo.

Ifølge den 62-årige tidligere AaB og Brøndby-træner har Silkeborg i indledningen af sæsonen svært ved at få tid til at øve angrebs-mønstrene på træningsbanen.

– Det er fordi kampene falder tæt. Det er vi glade for, de gør, for det er fordi, vi har været dygtige.

– Men vi har også tiltro til, at vi bliver ikke ved at brænde så mange chancer, siger han.

AaB’s målmand Vincent Müller redder mod Silkeborgs Alexander Lind Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

Oppe foran råder Nielsen og Silkeborg over 22-årige Alexander Lind, som sparkede sit navn fast i fodbold-Danmark med et flyvende 2023 efterår.

Anno 2024 er det gået mere stille for sig for angriberen, som endnu har sit første Superliga-mål til gode på denne side af nytår.

Angrebsmakkeren Tonni Adamsen står noteret for tre.

Men igen tillader Kent Nielsen sig at være forsigtigt med at male nogen som helst fanden på væggen. Han mener ikke, billedet kan tegnes så simpelt.

– Sådan kan du godt stille det op, siger han til spørgsmålet om de manglende Lind-scoringer Superligaen og fortsætter.

– Og så ved vi godt, at vi i det halvår har spillet mod de fem største hold. Dem har vi måske spillet imod i 14-15 kampe.

– Så det er ikke der, man som mindre klub bare brager en masse mål ind. Det er en del af billedet, siger han.

– Men det er rigtigt, at de ikke har scoret så meget, som vi har håbet. Men det er der så andre, der har været i stand til.

– Overordnet set er det vigtigste for os, at vi scorer nok mål til at lave de resultater, der forventes af os, siger træneren.

Alexander Lind scorede i Conference League-nederlaget mod norske Molde i sidste uge.

AaB vinder over Silkeborg IF efter medrivende kamp

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P