Eliteserien

Medie: Norsk klub shanghajer Priske

Brian Priskes søn August ser ud til at være på vej til norsk fodbold, hvis man skal tro det norske medie Nettavisen.

August Priske scorede to gange i Eindhovens kamp mod Breda.
Foto: FC Eindhoven
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Priske-klanen er snart fortid i dansk fodbold.

I hvert fald tyder det på, at Brian Priskes søn, August Priske, nu er ved at forlade FC Midtjylland.

Angiveligt skulle der nemlig være en aftale på plads mellem midtjyderne og den norkse Eliteserien-klub Tromsø IL.

August Priske scorede to gange i Eindhovens kamp mod Breda.
Foto: FC Eindhoven

Ifølge det norske medie Nettavisen mangler August Priske bare at få styr på de personlige vilkår, før han kan kalde sig Tromsø-spiller.

Derudover forlyder det, at flere norske klubber har været ude efter succestrænerens søn, men foreløbigt er det kun Tromsø, som har fået accepteret et bud.

Selvom August Priske er ejet af FC Midtjylland, så har han blot spillet én enkelt førsteholdskamp for Ulvene, og i den forgangne sæson var han på lejeophold i FC Eindhoven i Holland.

Her blev det til 29 optrædener, tre scoringer og ét enkelt oplæg.

Farmand Brian Priske er nu cheftræner i Feyenoord, og selv har August Priske en fortid på PSV’s ungdomshold, som han før har været lejet ud til.

Den 20-årige angriber har kontrakt med FCM frem til 2028.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P