AaB-kaptajn efter første Superliga-sejr: Gennemført kamp
AaB stemplede søndag eftermiddag ind i Superligaen, da de hjemme vandt over Silkeborg IF, og ifølge kaptajn Mathias Jørgensen var det tæt på en perfekt kamp.
AaB er tilbage i Superligaen.
Det står i den grad klart, efter nordjyderne søndag eftermiddag vandt 2-1 hjemme over Silkeborg IF.
Her blev det nok engang understreget, at man skal forvente et meget offensivt og underholdende udtryk fra nordjyderne, da der var et hav af chancer i begge ender.
– Jeg er glad. Jeg er stolt over gruppen. Folk er hurtige til at melde os ude, og jeg synes, vi kommer okay fra land i Nordsjælland, ikke resultatmæssigt, men spillemæssigt. Jeg synes, det er fedt at se sådan en ung gruppe tage den selvtillid videre i den her hjemmekamp foran et fantastisk publikum.
– Publikum har ventet på at skulle tilbage i Superligaen, og det er de nu, og det er fuldstændig fortjent. Det er en fantastisk opbakning i dag.
I interviewet bliver Mathias Jørgensen adspurgt, om det udtryk AaB kom med i dag, er dét, som den nye cheftræner Menno Van Damme flere gange har understreget man skal forvente af AaB.
– Jeg synes, vi gør mange af tingene i dag. Jeg synes, vi kommer flyvende ud den første halve time. Hvis vi lige kan prøve at få styr på det sidste kvarter af første halvleg, så synes jeg egentlig, at vi kan kalde det en tæt på gennemført kamp. Selvfølgelig er der nogle små justeringer, men jeg synes, at vi spiller voksent.
Til slut sender Jørgensen nok engang en ros afsted til klubbens fans, hvor 9.439 tilskuere var tilstede.
– Jeg er målløs over den opbakning, vi har fået. De har ventet i et års tid, og de har givet en så meget gas i 1. Division. Og nu er de tilbage på 1. klasse, hvor de hører til. Så må vi også som spillere vise, at vi giver den 100%, ligesom de gør hver weekend.